Velkommen til Den Lille Krop

Rød streg

“Den Lille Krop” er en privatpraktiserende Klinik for Fysioterapi, specielt for børn i alderen 0-16 år. Jeg har etableret klinikken på baggrund af 18 års erfaring udelukkende med børnefysioterapi – først i Schweiz, derefter i Italien og senest 12 år som børnefysioterapeut i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Børn gennemgår mange udviklingsfaser og særligt i barnets første år,  sker der en exceptionel hurtig kropslig udvikling. Som regel sker den næsten af sig selv, men nogle gange kan der være forhold som står i vejen. Eksempelvis en tidlig eller voldsom fødsel, som kan efterlade barnet i en slags choktilstand med gråd, uro og måske problemer med amning.

Andre børn udvikler en favoritside / skævt kranie, som hæmmer den motoriske udvikling, og på sigt give kropslig asymmetri.

Det større barn kan døje med kropslige gener, som hæmmer det i sine udfoldelser. Det kan være fejlstillinger i fødder eller andre steder i bevægeapparatet, uhensigtsmæssig holdning,  inaktivitet eller skævt muskeltræk, der kan give smerter i ryg, nakke og nogle gange hovedpine.

Også mor kan få hjælp i Den lille krop. Enten på Efterfødselsgymnastik eller som individuel behandling.

Det er mit håb, at jeg med denne klinik  kan hjælpe dig og dit barn. Måske får du svar, blot ved at klikke rundt på denne hjemmeside (særlig under punktet “viden om”). Hvis ikke, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte på tlf: 27581719 til en gratis og uforpligtende sparring. Læg gerne en besked og jeg ringer dig op hurtigst muligt. Du er også velkommen til at sende en mail til: info@denlillekrop.dk. Ved personlige oplysninger bedes du benytte notatfeltet i bookingformularen, som er sikker mail.

Følg Den lille krop på de sociale medier.

Ydelser

Rød streg

Holdforløb

Holdtime

Jeg tilbyder baby-holdforløb i små grupper på max 4 børn og deres forælder. Holdforløbet spænder over 6 undervisningsgange.

Individuel behandling

Baby undersøgelse

Har du en specifik udfordring du ønsker hjælp til eller er du tvivl om dit barn udvikler sig som det skal, kan du booke en individuel tid.

Efterfødselsgymnastik

Baby der leger

Har du født og vil du gerne have din krop tilbage i form? Vil du gerne bruge en time i naturen med dit barn i barnevognen? Så er efterfødselsholdet måske noget for dig.

Mission

Rød streg

Min mission med klinikken er først og fremmest, at udbrede kendskabet til og dele viden om det lille barns udvikling og trivsel. På intet andet tidspunkt i hele vores liv, sker der så store forandringer og lærer vi så mange nye ting som i det vores allerførste leveår. Det er i det første leveår at grundstenene i vores krops potentiale dannes. Det er her, at det solide fundament skal bygges grundigt og stabilt op, sådan at vi med årerne kan bygge på og bygge til.

Babyhænder
Babys fod

Kroppen

Rød streg

Vores krop skal følge os hele livet og den skal gøre os i stand til, at kunne deltage i det sociale liv med kammeraterne i skolegården. Den skal give os glæden ved bevægelse så vi får lyst til at gøre mere og får frigjort nogle af alle de gode hormoner som giver os glæde og balance, også i vores mentale liv. En sund udviklet krop, der har et godt bevægemønster hjælper os op gennem årerne, så vi ikke skal døje med rygsmerter, nakkesmerter eller andre gener fra bevægeapparatet.

Det er ikke kun kroppen der gennemgår en gigantisk forandring det første år. Vi ved fra moderne udviklingspsykologi, at det lille barn er et intelligent væsen. Og vi ved at det er i samspillet med de voksne primærpersoner, altså dig som forældre, som er af afgørende betydning for, at barnet udvikler sig til et sundt individ. Det er gennem samspillet med andre, at barnet udvikler sig til at blive et kompetent og socialt menneske. Derfor har jeg, når jeg møder et nyt barn og dets forældre altid øje for at rådgive og vejlede både i forhold til den kropslige og mentale udvikling. De to ting hænger unægtelig tæt sammen og påvirker hinanden gensidigt.

Respons

Hvid streg

Seneste respons:

“Tusind tak for verdens bedste behandling igår! Luna har allerede drejet hovedet af sig selv både i vågen og sovende tilstand. Hun er slet ikke så spændt i kroppen når vi bærer hende heller. Hun har ligefrem sovet på min mave med hovedet den vej, hun aldrig vil. Det er aldrig sket før, at hun har kunne falde i søvn på maven. Så tusind tak!”

MOR TIL PIGE PÅ 4 MDR. 

Andre anbefalinger:

  • “Mine tvillingepiger har været i et forløb hos Therese, da de begge havde en favoritside, som resulterede i skævhed i deres kranier. Therese var meget grundig i sin undersøgelse af dem og kom med professionel vejledning i, hvordan jeg kunne hjælpe mine piger bedst muligt. Der skete meget hurtigt fremskridt med den ene tvilling, og Therese intensiverede derfor sit fokus på den anden tvilling, som krævede ekstra arbejde. Takket været hendes fokuserede indsats og meget kompetente rådgivning, lykkedes det at få rettet op på skævheden i begge mine pigers kranier. Det har alt i alt været et meget behageligt forløb, hvor jeg føler, at Therese både har været god til at lytte, vejlede og behandle. Hun får min varmeste anbefaling, og jeg vil til enhver tid vælge at opsøge hende igen, hvis jeg får behov en anden gang.”

    Mor til tvillinger på 4 måneder

  • “Vi er lykkelige over at Therese greb ind i tide og kunne rette op på Emils skævhed i krop og hoved samt muskelspændinger. Taknemmelige for også at blive rådgivet i et helhedsperspektiv, og hendes unikke brede ekspertise for samspillet af alle faktorer i vores søns lille krops balance og velvære.”

    Mia og Emil 3 mdr

  • “Vores datter har gået hos Therese ad to uafhængige omgange. Begge gange har vi været yderst tilfredse og meget trygge. Therese har hjulpet vores datter med hendes fysiske udfordring begge gange på en yderst kvalificeret, kærlig og nærværende måde.
    Therese har begge gange været god til at forstå hvor vores datter var mentalt og har tilpasset træning og øvelser herefter, så genoptræningen blev en god oplevelse.
    Vores datter har været meget glad for Therese og er faktisk lidt ked af hun ikke har brug for hende mere.
    Vi kan til enhver tid trygt anbefale Therese.”

    Mor til pige på 11 år

  • “Jeg har været i forløb med Therese i forbindelse med min datter var skæv i kroppen og kiggede kun til højre. I løbet af forløbet fik vi udrette hende og hun kigger nu både til højre og venstre uden problemer. Therese er meget omhyggelig, man føler sig rigtig tryg og i gode hænder. Undervejs i forløbet fik jeg forskellige øvelser med hjem, som vi kunne øve hjemme, hvilket fungeret super godt. Jeg kan kun anbefale at bruge Therese.”

    Mor til pige på 2 mdr.